
Scandlines færgen BERLIN blev fredag eftermiddag ved 15:30 tiden, påsejlet af det danske fragtskib DANICA VIOLET. BERLIN var på vej ud gennem kanalen fra Rostock for at sejle til Gedser, da den udfor Warnemünde blev påsejlet af fragtskibet DANICA VIOLET (som var på vej ind til Rostock), som mistede styringen.
BERLIN blev ramt ved bovporten på bagbord side, og måtte derefter returnere til Rostock. Ombord på BERLIN var 321 passagerer, som ikke kom noget til.

Da der i forbindelse med kollisionen er opstået nogle revner i skroget på BERLIN, har den måtte tages ud af drift. Den forventes dog at sejle igen lørdag kl. 15. Da den anden færge på ruten COPENHAGEN er på værft, var der pludselig ikke flere færger på ruten. Dog var KRONPRINS FREDERIK indsat som lastbilfærge, og vil derfor sejle 6 dobbeltture hvor den også medtager passagerer. Resten af passagererne henvises til Rødby – Puttgarden ruten.

Opdateret lørdag kl. 20:20. BERLIN kom først i drift kl. 19:15 fra Rostock, så en ekstra dobbelttur blev aflyst.
Kilde: Scandlines
