
Fredag d. 12. marts, blev RoRo færgen ECO SAVONA leveret til italienske Grimaldi Lines. ECO SAVONA er den fjerde færge i en serie af 9 ens RoRo færger, som Grimaldi Lines har bestilt ved det kinesiske værft Jinling Shipyard.
ECO SAVONA er udstyret med en batteripakke på 5.000 kWh, som bruges under havneophold. Batteripakken oplades via aksegeneratorer når den er i fart, samt solcellepaneler, som dækker 350 m2.
ECO SAVONA forventes at ankomme til Italien i april. Den vil blive indsat på Grimaldi Lines fragtrute: Savona – Livorno – Barcelona – Valencia, hvor dens søstre ECO VALENCIA, ECO BARCELONA og ECO LIVORNO allerede sejler.

Kilde: Grimaldi Lines
