NOOR solgt til ophugning

NOOR under dens oprindelig navn TRAVEMÜNDE. © Gedser-Travemünde Ruten

Det Saudiarabiske rederi Baaboud Maa, har solgt færgen NOOR til ophugning. NOOR ramte et rev i Røde Havet i sommeren 2021, og er siden blevet erklæret ”Constructive total loss” af forsikringsselskabet. NOOR har siden uheldet ligget oplagt i Port Sudan, som den forlod d. 24. januar, på vej mod ophugning et endnu ukendt sted.

NOOR er bygget i 1971 på det tyske værft Schiffbau-Gesellschaft Unterweser til Moltzau Line, hvor den blev leveret som TRAVEMÜNDE til ruten Gedser – Travemünde, og hvor den sejlede indtil 1981.

Kilde: Vijesti

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →