Defartes Global Services chartrer GNV AZZURRA

GNV AZZURRA under dens tidligere navn SNAV TOSCANA. © Grandi Navi Veloci

Defartes Global Services har chartret Grandi Navi Veloci’s færge GNV AZZURRA for 3 måneder. Færgen skal bruges som hotelskib for det personale som arbejder på etableringen af Turkish Petroleum’s nye naturgasfelt udfor Filyos.

Naturgasfeltet i Sortehavet blev opdaget i 2020, og Turkish Petroleum vil over de næste 11 år, bruge omkring 10 milliards dollars på at opbygge faciliterer til at udnytte det. Den anslåede volumen gas i feltet er på 540 milliarder kubikmeter. Der vil kunne udvindes mellem 15 og 20 milliard kubikmeter om året, hvilket svarer til ca. 30% af Tyrkiets årlige gasforbrug.

Kilde: Shipping Italy

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →