
New Zealandske KiwiRail Group som driver rederiet Interislander, har besluttet at sætte RoRo færgen VALENTINE til salg. KiwiRail chartrede færgen tilbage i slutningen af 2021, da den ene af deres færger KAIARAHI var ude af drift med gearkasse problemer. Da chartreaftalen udløb i januar 2023, udnyttede de optionen i kontrakten til at købe VALENTINE.

Da KAIARAHI siden er blevet reparteret, og dermed er tilbage i fuld drift, sammen med rederiets 2 andre færger ARATERE og KAITAKI, er der ikke længere behov for den ekstra fragtkapacitet som VALENTINE tilbyder, da de 3 normale færger har nok kapacitet.
Samtidig har rederiet bestilt 2 nye færger til levering i 2025 og 2026, og vil derfor gerne fokusere på dem, både personalemæssigt og økonomisk, da det stadig koster rederiet penge at have VALENTINE oplagt.
Kilde: KiwiRail Group
