
Molslinjen har pga. de store forsinkelser af bygningen af de to færger NERTHUS og TYRFING, til henholdsvis Als- og Samsølinjen måtte lave en færgerokade for sommeren 2025.
Det betyder at NERTHUS, som er den første færge, som bliver leveret, ikke kommer til at sejle på ruten Bøjden – Fynshav til at starte med. Færgen vil i stedet blive indsat på ruten Kalundborg – Ballen, da der er større behov for den ekstra kapacitet der. Ruten mellem Kalundborg og Samsø bliver pt. betjent af færgen FYNSHAV, men fra d. 16. juni, skulle NERTHUS være klar til at blive indsat der.
”Samsø er en destination, hvor passagertallet stiger meget hen over sommeren, så vi har brug for at kunne indsætte en færge med mere kapacitet. Derfor vælger vi at tage Alslinjens færge og sætte ind på Samsø.”
Kristian Durhuus, Molslinjens administrerende direktør.
På ruten Bøjden – Fynshav bliver det pt. den gamle reservefærge FRIGG SYDFYEN, som kommer til at betjene den rute, indtil TYRFING bliver leveret, hvilket formentlig først sker efter sommeren 2025. Der arbejdes dog på at indsætte en ekstrafærge i sommerperioden.
Kilde: Molslinjen
