NorthLink Ferries: Fire værfter prækvalificeret til RoPax udbud

© Caledonian Maritime Assets Limited

Caledonian Maritime Assets Limited har prækvalificeret fire værfter til det kommende udbud, hvor der skal bygges to RoPax færger til NorthLink Ferries. De to RoPax færger skal bruges på ruten fra Aberdeen til Kirkwall (Orkneyøerne) og Lerwick (Shetlandsøerne), hvor de skal afløse de to nuværende RoRo færger HELLIAR og HILDASAY.

HELLIAR i Lerwick d. 9/6-2014. Foto: Michael Koefoed-Hansen

“We are really pleased that the Freight Flex project has now moved to the ITT phase and look forward to continuing to work closely with all relevant parties, particularly with a view to ensuring key Contract award dates can be met.”

Stuart Garrett, Managing Director at Serco NorthLink.

De fire værfter er de to tyrkiske værfter Cemre Shipyard og Tersan Shipyard, samt de to kinesiske værfter China Merchants Jinling Shipyard (Weihai) og Guangzhou Shipyard International, hvor China Merchants Jinling Shipyard samarbejder med Stena koncernen.

Planen er at værfterne skal komme med deres bud i slutningen af november 2025, og kontrakten med det vindende værft kan underskrives i februar 2026. Den samlede pris for projektet forventes at blive på omkring 200 millioner pund.

Kilde: Transport Scotland

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →