UGR Ro-Ro åbner fragtrute mellem Tyrkiet og Frankrig

POL STELLA passerer Hoek van Holland d. 24/8-2021. Foto: Arne Brugman

Det relative nye tyrkiske rederi UGR Ro-Ro åbner en fragtrute mellem Tyrkiet og Frankrig. De første afgange vil afgå fra den tyrkiske havn Haydarpaşa, men fra midt i oktober bliver havnen udskiftet til Borusan (Gemlik). Den franske havn vil være Marseille.

Ruten bliver derfor en konkurrent til DFDS rute mellem Tyrkiet og franske Sète. Den første RoRo færge på ruten bliver den chartrede færge POL STELLA, som DFDS har haft på chartre indtil for ca. en uge siden. Fra d. 5. oktober vil RoRo færgen ABU SAMRAH også blive indsat på ruten, og UGR Ro-Ro har en plan om at en 3. RoRo færge skal indsættes på ruten til december.

ABU SAMRAH under dens oprindelige navn TENNOR OCEAN i Flensborg d. 23/10-2022. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Kilde: Shipping Italy

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →