Grimaldi Lines genvinder to ruter i Italien

CORFU. © Grimaldi Lines

Grimaldi Lines har genvundet udbuddet af de to ruter Civitavecchia – Arbatax – Cagliari og Napoli – Cagliari – Palermo. Den nye aftale er på 5 år, med en option på yderligere 3 år.

For ruten Civitavecchia – Arbatax – Cagliari gælder at der skal sejles 3 ugentlige dobbeltture, med mindst 2 stop i Arbatax. Kravet til færgen er at den max må være 25 år og skal kunne medtage 1.000 passagerer og 1.500 lanemeter fragt. For dette skal Grimaldi Lines have 45.500.027 euro om året. Grimaldi Lines sejler i dag med RoPax færgen CORFU på ruten.

For ruten Napoli – Cagliari – Palermo, skal der sejles 3 ugentlige dobbeltture primært om natten på strækningen Napoli – Cagliari, mens der fra Cagliari til Palermo kun skal sejles en enkelt dobbelttur om ugen. Kravet til færgen er at den skal kunne medtage 1.000 passagerer og 1.600 lanemeter fragt. For dette skal Grimaldi Lines have 38.800.168 euro om året. Grimaldi Lines sejler i dag med færgen EUROPA PALACE på ruten.

Kilde: Shipping Italy

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →