Årsagen til brand og eksplosion på YTTERØYNINGEN fundet

YTTERØYNINGEN. © Corvus Energy

Årsagen til den brand som opstod d. 10. oktober i batterirummet på den ombyggede Norled færge YTTERØYNINGEN er fundet. Branden opstod torsdag d. 10. oktober om aften, lige før den skulle anløbe Sydnes, ombord var 15 personer, men færgen kunne sejle til kaj, og branden kunne slukkes. Fredag morgen opstod der så en eksplosion i batterirummet, mens den stadig lå ved kaj.

Ifølge rapporten fra batteriproducenten Corvus Energy, så opstod den oprindelig brand i batterirummet, fordi der var opstået en lækage (pga. en snoet pakning) i vandkølingssystemet som holder batterierne nede i den korrekte temperatur. Lækagen medførte at der opstod en lysbue, mellem nogle batterier. Denne lysbue medførte at der blev udviklet for meget varme i batterierne og til sidst brød de i brand.

Under slukningen af branden blev der brugt saltvand i sprinkleranlægget, som medførte en kortslutning i batterierne. Denne kortslutning fremkaldte den eksplosion som skete fredag morgen. Sprinkleranlægget var blevet installeret for at øge brandsikkerheden ombord på YTTERØYNINGEN.

Branden blev opdaget for sent, pga. at batteripakken var slukket, og dermed var der ikke nogen overvågning af den.

Systemet med vandkølede batterier blev først typegodkendt i april 2019, så næsten alle andre norske færger som sejler med batterier, har derfor luftkølede batterier, og vil derfor ikke havde samme problemer som YTTERØYNINGEN. Men mange af de kommende ombygninger af færger i Norge, vil bruge vandkølede batterier, så det har derfor været vigtigt for Corvus Energy at finde årsagen til branden.

Der er blevet bestilt nye batterier til YTTERØYNINGEN, de vil dog være luftkølede.

Kilde: NRK

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →