BC Ferries: Søsætning af Island Class færge nummer 9

Søsætning af Island Class færge nummer 9. © Damen

Der har i denne uge været søsætning af den 3. af de 4 Island Class færger, som Damen Shipyards Galati bygger for canadiske BC Ferries. Værftet har tidligere bygget 6 Island Class færger til rederiet, og færgen bliver derfor deres 9. Island Class færge.

BC Ferries har tirsdag d. 25. november offentliggjort hvilke navne de fire færger vil få når de bliver indsat.

De to færger, som skal indsættes på ruten Nanaimo – Gabriola Island i 2027, vil blive navngivet ISLAND XWSAĹUX̌UL og ISLAND SARLEQUUN. De valgte navne er på hul’q’umi’num’ sproget.

Xwsaĺux̌ul betøder ”græsklædt sted” og har en dyb betydning, da Snuneymuxw Sarlequun traktaten fra 1854, blev underskrevet i netop Xwsaĺux̌ul. Navnet sarlequun er valgt for at ære de første folk i Snuneymuxw.

“These names are a powerful symbol of Snuneymuxw First Nation’s inherent rights and enduring presence within their territory. It is a privilege to incorporate them into our fleet.”

Nicolas Jimenez, President & CEO at BC Ferries.

De to færger som skal indsættes på ruten Campbell River and Quadra i 2027, vil blive navngivet ISLAND GWA’YAM og ISLAND K’ASA. De valgte navne er på Kwak’wala sproget.

Gwa’yam betyder hval, og er valgt fordi hvaler er stærke symboler på familie, og fornyeligt er vendt tilbage til dette farvand. K’asa betyder odder, og er valgt fordi odderen er en stærk skytsånd, der kan navigere mellem ånden og den menneskelige verden.

“BC Ferries is sincerely grateful to the We Wai Kai and Wei Wai Kum First Nations for gifting these meaningful names. We appreciate this opportunity to honour and amplify their language and culture on our vessels in such a meaningful way.”

Nicolas Jimenez, President & CEO at BC Ferries.

Kilder: Damen, BC Ferries og BC Ferries

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →