
Færgen CALEDONIAN ISLES, som sejler for skotske Caledonian MacBrayne, kom i denne uge tilbage i drift på ruten Ardrossan – Brodick (Arran). Færgen har været ude af drift siden den sejlede til normalt værftsophold tilbage i januar 2024.
Under dens værftsophold i januar 2024, blev det opdaget at færgen var ramt af omfattende korrosion i dens stålkonstruktion, så de dele skulle udskiftes inden den kunne komme ud at sejle igen. Det viste sig så noget sværere end beregnet at udskifte de ramte ståldele, hvilket bl.a. betød at dens motorer måtte fjernes. Udskiftning trak derfor ud til oktober 2024, det skete på værftet Cammell Laird i Liverpool.
Da arbejdet med stålkonstruktionen, var overstået, viste det sig så, at den også havde problemer med dens gearkasse.
Det blev så også opdaget at færgens indre stålkonstruktion var skæv, formentlig er det sket i forbindelse med udskiftningen af ødelagte ståldele. Opretningen af CALEDONIAN ISLES har så også forlænget dens værftsophold, med flere omgange. Den var således først oprettet i september 2025.
Sideløbende er der også fundet andre problemer med færgen, bl.a. med dens propeller. De samlede udgifter til værftsophold løber op i mindst 11,6 millioner pund. Caledonian MacBrayne kræver at Cammell Laird betaler noget af det beløb, da de mener det er dem, som er ansvarlige for at CALEDONIAN ISLES blev skæv.
Kilder: The Scotsman