FAABORG III ramt af brand i den ene hovedmotor

FAABORG III ankommer til Faaborg d. 1/6-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Der opstod lørdag morgen brand i den ene hovedmotor på FAABORG III, kort tid efter den havde forladt Avernakø. Ombord på FAABORG III var 34 passagerer og 3 besætningsmedlemmer.

Besætningen valgte ikke at udløse det automatiske brandslukningssystem i maskinrummet, da det så ville betyde at begge hovedmotorer ville stoppe og færgen ville begynde at drive rundt. I stedet blev den hovedmotor som der var brand i slukket, så færgen kunne sejle til Faaborg på den anden hovedmotor.

Rederiet Ø-Færgen som står for sejladsen, har arbejdet hårdt på at finde reservefærger, men det er ikke så nemt. Så pt. sejler den lille færge LILLEBJØRN nogle enkelte ture til Avernakø og Lyø, men den har ikke plads til biler. Så søndag aften vil den noget større færge FRIGG SYDFYEN, som der normalt sejler mellem Bøjden og Fynshav, sejle nogle ture til Avernakø og Lyø, for at prøve at få så mange at turisterne hjem som muligt.

Hvornår FAABORG III kommer tilbage i drift er endnu ukendt, men det kan tage mere end en uge.

Kilder: Fyns Amts Avis og Ø-Færgen

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →