Norwegian Electric Systems skal levere batterisystemer til tre Fjord1 færger

LOTE oplagt i Molde d. 20/7-2020. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Norwegian Electric Systems (Hav Group) er blevet valgt af det norske rederi Fjord1, til at levere batterier og alt elektronikken når tre diesel og gasfærger skal ombygges til el-drift.

De tre færger skal indsættes på Tysfjorden, hvor FJORD1 overtager trafikken på de to ruter Drag – Kjøpsvik og Bognes – Skarberget d. 1. december 2022.

GLUTRA oplagt i Molde d. 20/7-2020. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Den første færge som der er bekræftet indsat på ruten Skarberget – Bognes er LOTE, som Havyard Leirvik vandt ombygningen på. De to andre færger er endnu ikke offentliggjort, men det forventes at det bliver GLUTRA, som bliver den anden færge på ruten Skarberget – Bognes, mens det skulle blive FANNEFJORD som kommer til at sejle på Drag – Kjøpsvik.

FANNEFJORD afgår fra Molde d. 20/7-2020. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Norwegian Electric Systems skal desuden også levere opladningssystemerne til de fire havne.

Kilde: Norwegian Electric Systems

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →