Thisted Kommune ønsker at udtræde af Mors-Thy færgefart

FEGGESUND ankommer til Amtoft d. 18/7-2024. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Der var tirsdag d. 27. januar kommunalbestyrelsesmøde i Thisted Kommune, hvor et af punkterne var fortsat ejerskab af I/S Mors-Thy færgefart. Her besluttede et flertal på 15 mod 12, at kommunen skal træde ud af selskabet ved udgangen af 2026.

Rederiet ejes i fællesskab med Morsø Kommune, og driver genvejsruten over Feggesund med færgen FEGGESUND. Thisted Kommune ejer 36% af selskabet mens Morsø Kommune ejer de resterende 64%. Da ruten er en genvejsrute, får den ikke økonomisk tilskud fra staten.

Selvom ruten fik en ny færge i 2012, er antallet af passagerer faldet med ca. 25% siden 2015 og antallet af personbiler er faldt med ca. 38%. Kommunen forventer at antallet af rejsende fortsætter med at falde, samtidig med udgifterne til ruten vil stige.

Hvis det ender med at kommunen udtræder af selskabet, skal de indfri deres andel af gælden, hvilket er ca. 14,5 million kroner (jf. regnskab 2024). Herfra skal trækkes værdien af formue, aktiver mv.

Kilde: Thisted Kommune

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →