
I forbindelse med at DFDS har oplagt de 2 færger CROWN SEAWAYS og PEARL SEAWAYS, er næsten alle ansatte ombord blevet sendt hjem med løn. Dette har kunnet lade sig gøre pga. den lønkompensation som regeringen har aftalt med virksomhederne og fagforeningerne.
De personer som ikke er blevet sendt hjem, gør CROWN SEAWAYS og PEARL SEAWAYS klar til oplægningen.

Nogle af de ansatte på kontoret og i terminalen i København, vil også blive sendt hjem med løn, da antallet af opgaver svinder ind.
Kilde: DFDS
