Austal Vietnam som er placeret i Vũng Tàu, søsatte i sidste uge deres første færge. Det var hurtigfærgen A.P.T. JAMES, som skal leveres til National Infrastructure Development Company (NIDCo) of Trinidad and Tobago.
Søsætningen strakte sig over 5 dage, der omfattede først at flytte A.P.T. JAMES på SPMT trailere fra byggehallen, ned til en pram. Prammen blev derefter bugseret op ad Saigon-floden til Ho Chi Minh City, hvor A.P.T. JAMES blev sænket ned i vandet via en flydedok. A.P.T. JAMES blev derefter trukket tilbage til Austals værft i Vũng Tàu. Her vil den sidste udrustning nu finde sted, mens den ligger ved kaj. A.P.T. JAMES skal leveres i anden halvdel af 2020.
Austal Vietnam åbnede i november 2018, og har 450 ansatte.
Kilde: Austal
