
Den femte Island Class færge til det canadiske rederi BC Ferries, blev torsdag d. 18. februar søsat fra Damen Shipyard’s værft i Rumænien. Færgen som endnu ikke har fået et navn, skal efter planen på prøvesejlads i juni 2021. Den vil så i efteråret 2021, blive fragtet til Point Hope Maritime i Canada, hvor den sidste finish vil blive lavet på den.
Den vil i starten af 2022, blive indsat på ruten Nanaimo Harbour – Gabriola Island, sammen med den sidste færge i serien. De to færger vil afløse den noget større færge QUINSAM, som betjener ruten alene i dag. Årsagen til at BC Ferries går ned i færgestørrelse er, at de ønsker at øge frekvensen på ruten.

BC Ferries har bestilt seks færger af Island Class typen hos Damen. De vil kunne medtage op til 450 passagerer og 47 biler.

Kilde: BC Ferries
