
Kabelfærgen UDBYHØJ KABELFÆRGE, som sejler over Randers fjord, mellem Udbyhøj nord og syd, er i november på værftsophold hos Assens Skibsværft.
Under værftsopholdet vil styrehuset blive flyttet til modsat side af færgen og sænket, så adgangsforholdene for vagthavende bliver væsentligt forbedret ift. nuværende placering, når færgen går over til en mandsbetjening. Ud over flytning af styrehus vil færgen få foretaget ordinært service og vedligeholdelsesarbejder, så færgen først skal dokkes igen i 2026.
Randers og Norddjurs Kommune er sammen om at drive færgen og ønsket om at bygge færgen om, udspringer fra et ønske om at reducere driftsomkostningerne. Når færgen er ombygget, er er det muligt for vagthavende skipper både at stå for sejladsen og for billetteringen, som hidtil er blevet udført at billettører.
I marts 2022, vil der blive installeret landstrøm, og der vil blive installeret kabelhjul på færgen, og tilsluttet strøm fra landanlægget.
I Sverige og Finland er der flere steder, hvor mindre færger er forsynet med landstrømsanlæg. Da Kabelfærgens nuværende generatoranlæg står foran en udskiftning, opstod ideen med at udstyre Kabelfærgen med et landstrømsanlæg. Det blev hurtigt afklaret, at et landstrømsanlæg kan etableres inden for de økonomiske rammer for udskiftning af generator-anlæggene.
Kilde: Randers Fjord Færgefart
