Genstart i bygningen af SEAROAD I

SEAROAD I, første stålplade version 2.0. © FSG Shipyard

Der har været genstart i bygningen af RoRo færgen SEAROAD I til tasmanske SeaRoad. Det blev fejret med en første stålplade ceremoni version 2.0 på FSG Shipyard i Flensburg. Pladen der blev skåret til, var til modul C57, som er den del af sektion 43, som er en del af vejrdækket.

© Flensburger Schiffbau-Gesellschaft

Ceremonien er også et symbol på at værftet i Flensburg er i gang igen, efter den sidste konkurs, og mange års problemer med økonomien.

SEAROAD I var oprindelig planlagt til at blive leveret i 4. kvartal 2023, men pga. de økonomiske problemer på værftet, så er den nye levering nu sat til 3. kvartal 2026. Den oprindelig første stålplade blev skåret d. 20. maj 2022, og der var køllægning d. 27. februar 2023. På det tidspunkt så det ud til at alting gik efter planen, men derefter blev der ret hurtigt stille omkring færgen.

Kilder: FSG Shipyard og Shippax

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →