Boreal Sjø genvinder kontrakt i Nord-Troms

VANNES på værft i Sandnessjøen d. 20/7-2022. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Boreal Sjø har vundet det udbud som Troms kommune har holdt over betjeningen af de to færgeruter Hansnes – Karlsøy – Vannøy og Storstein – Nikkeby – Lauksundskaret, hvor der kom 2 bud. Kontrakten har en samlet værdi på 1.176.522.574 norske kroner. Boreal Sjø har også den nuværende kontrakt på ruterne, som de betjener med færgerne VANNES, TENNA og SIGRID (reservefærge).

“Vi er glad nå for å kunne presentere den langsiktige løsningen for fergedrift i disse to sambandene. Dette er viktige fergeforbindelser for folk og næringsliv, og nå sikrer vi samme kapasitet og rutetabell som i dag fremover.”

Kristina Torbergsen, Fylkesordfører i Troms fylkeskommune.

Det er et krav at færgerne på de to ruter, senest 2 år efter kontraktopstart skal sejle som hybridfærger, med hovedparten af energien fra landstrøm. Det vil give en reduktion på minimum 3.150 tons CO2 om året. Færgerne skal lade i Vannøy og Storstein.

Den nye kontrakt gælder fra 1. maj 2027 til 30. april 2039, med option på yderligere 2 år.

Kilde: Troms fylkeskommune

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →