BC Ferries: Fjerde Island Class færge søsat

Søsætning af fjerde Island Class færge. © BC Ferries

Den fjerde Island Class færge til det canadiske rederi BC Ferries, blev torsdag d. 17. december søsat fra Damen Shipyard’s værft i Rumænien. Færgen som endnu ikke har fået et navn, skal efter planen på prøvesejlads i april 2021. Den vil så i efteråret 2021, blive fragtet til Point Hope Maritime i Canada, hvor den sidste finish vil blive lavet på den.

Den vil i 2022, blive indsat på ruten Cambell River – Quadra, sammen med den tredje færge i serien. De to færger vil afløse den noget større færge POWELL RIVER QUEEN, som betjener ruten alene i dag. Årsagen til at BC Ferries går ned i færgestørrelse, er at de ønsker at øge frekvensen på ruten, desuden bliver kapaciteten også øget fra 59 til 94 biler i timen.

Island Class. © BC Ferries

BC Ferries har bestilt seks færger af Island Class typen hos Damen. De vil kunne medtage op til 450 passagerer og 47 biler.

Kilde: BC Ferries

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →