BC Ferries offentliggør koncepttegninger

© BC Ferries

Det canadiske rederi BC Ferries, har offentliggjort de første koncepttegninger af deres kommende store dobbeltender færger. Disse færger bruges på ruterne mellem Vancouver området og Vancouver Island.

Rederiet er i gang med et større nybygningsprogram for at få moderniseret deres flåde og øge kapaciteten. De er nu kommet til deres store dobbeltender færger. Rederiet har planer om at få bygget 7 nye færger , som skal afløse de nuværende 6, som er bygget mellem 1964 og 1981. Planen er at den første skal være klar til indsættelse i 2029.

“The New Major Vessels program is the largest part of our capital plan to modernize and transform the ferry experience in British Columbia. These vessels – greener, more efficient and standardized – represent the future of ferry travel in our province. They will significantly increase daily capacity, provide an enhanced customer experience, improve reliability and reduce environmental impacts.”

Nicolas Jimenez, BC Ferries’ President and CEO.

Basic designet på konceptfærgerne er lavet af det norske firma LMG Marin. De er designet til kunne medtage 360 biler og 2.100 passagerer. De er designet som hybridfærger, med en mindre batteripakke, som kan udvides når opladningsmulighederne er klar. Når de ikke sejler på strøm, skal de sejle på biobrændstof.

© BC Ferries

BC Ferries har i øjeblikket åbent for at interesserede værfter kan melde deres interesse i at bygge disse færger.

Kilde: BC Ferries

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →