
Den estiske regering (Estonian State Fleet) har sendt endelig design og bygning af en ny hybridfærge i udbud. Færgen skal primært sejle på landstrøm, men vil også have dieselgeneratorer. Dieselgeneratorerne skal bruges både som backup, men også i dårligt vejr, f.eks. når der er større mængder af is i farvandet.
Den nye færge skal primært bruges som hovedfærge på på ruten Virtu – Kuivastu, men også kunne afløse på ruten Rohuküla – Heltermaa. Den nye færge skal kunne medtage op til 500 passagerer og ca. 130 biler, hvilket gør den en lille smule mindre end de fire færger, som allerede sejler på de to ruter i dag. Længden på færgen skal være mellem 100 og 114 meter. Desuden skal den have isklasse 1B.
De værfter som ønsker at bygge færgen, skal komme med deres bud senest d. 10. december 2024, og kunne levere færgen senest februar 2027.
Færgen vil primært blive finaseret via EU’s European Energy Efficiency Fund (EEEF), som giver 65%, mens den estiske stat betaler de sidste 35%.