Bygningen af de første 5 standardfærger af typerne 40/12 og 37/10, er netop blevet sendt i udbud. Type 40/12 vil have en længde på 40,8 meter og en bredde på 12,4 meter. Den mindre type 37/10 vil have en længde på 37,0 meter og en bredde på 10,9 meter. Begge færgetyper forventes at have en maks. fart på 11 knob.
Det drejer sig om færger til følgende kommuner: Aalborg, Svendborg, Slagelse, Odder og Faaborg-Midtfyn. Selvom det er et samlet udbud, skal det vindende værft indgå kontrakterne individuelt med de fem kommuner, som også hver især har muligheden for at sige nej til tilbuddet.
Aalborg Kommune
Skal have en færge af typen 40/12 til brug for ruten Hals – Egense, hvor den skal afløse færgerne EGENSE og HALS-EGENSE.
- Passagerer: 98/147 (vinter/sommer)
- Biler: 22
Svendborg Kommune
Skal have en færge af typen 37/10 til brug for ruten fra Svendborg til øerne Skarø og Drejø. Den ny færge skal afløse HØJESTENE.
- Passagerer: 98/147 (vinter/sommer)
- Biler: 19
Slagelse Kommune
Skal have en færge af typen 37/10 til brug for ruten Stigsnæs til Omø, hvor den skal afløse OMØ.
- Passagerer: 80/98 (vinter/sommer)
- Biler: 19
Odder Kommune
Skal have en færge af typen 37/10 til brug for ruten Hou til Tunø, hvor den skal afløse TUNØFÆRGEN.
- Passagerer: Ikke oplyst
- Biler: 12
Faaborg-Midtfyn Kommune
Skal have en færge af typen 37/10 til brug for ruten fra Faaborg til øerne Lyø og Avernakø. Den ny færge skal afløse FAABORG III.
- Passagerer: 98/147 (vinter/sommer)
- Biler: 19
Kilde: EU tenders