
Græske Seajets har købt hurtigfærgen CAPRICORN, som ankom til Piræus tidligere i dag, på slæb efter bugserbåden DIAVLOS FORCE. Om Seajets har tænkt sig at renoverer den eller bruge den som reservedele er der endnu ikke nogen information omkring.
CAPRICORN blev bygget i 1999 på Fincantieri-Cantieri Navali i Italien, til det dengang statsejede rederi Tirrenia, sammen med 3 søsterfærger. I 2011 blev alle 4 færger solgt til ophugning i Aliaga i Tykiet, da de var for dyre i drift, og derfor havde været oplagt en stor del af deres allerede korte liv.
Selvom den nåede at blive slæbt til Aliaga, nåede den aldrig op på stranden, og blev senere i 2011 solgt videre til folk som ville bygge den om til luksus yacht, men det blev der aldrig rigtigt noget af, og den har derfor ligget oplagt siden, bl.a. i Tyrkiet og Kroatien.
Seajets ejer allerede en af søstrene som heller ikke nåede at blive ophugget (de 2 sidste blev) og den sejler i dag under navnet TERA JET.