CLdN: Søsætning af CHAUMINE

Søsætning af CHAUMINE. © CLdN

Der har i denne uge, været søsætning af RoRo færgen CHAUMINE på det sydkoreanske værft Hyundai Mipo Dockyard. CHAUMINE er den første af to søsterfærger som CLdN får bygget på værftet.

De to færger vil blive udstyret med to akselgeneratorer på hver 6 MW, som kan bruges til at generere strøm eller til elektrisk fremdrift. Sammenlignet med CLdN’s nuværende største RoRo færger (CELINE og DELPHINE), vil CHAUMINE yderligere reducere CO2 emissionerne med 40 %, samtidig med at den har samme lastkapacitet.

De to RoRo færger forventes leveret i første halvår 2025.

Kilde: CLdN

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →