Covid-19 udskyder forlængelsen af STENA LAGAN og STENA MERSEY

STENA LAGAN i Belfast d. 9/6-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Covid-19 situationen i Tyrkiet, gør at forlængelsen af de to Stena Line RoPax færger STENA LAGAN og STENA MERSEY, er blevet udskudt med op til et halvt år.

STENA LAGAN ankom ellers til det tyrkiske værft Sedef Shipyard i slutningen af marts, efter at den var blevet afløst af den nybyggede STENA EDDA på ruten mellem Belfast og Birkenhead (Liverpool). STENA LAGAN forlod dog værftet igen d. 22. maj, og sejlede først til reden udfor Piræus, hvor der var skift af besætning, inden den fortsatte til Larnaca bugten på Cypern, hvor den nu er oplagt.

STENA EDDA. © Stena Line

Søsteren STENA MERSEY skulle så havde fulgt efter her til sommer, men bliver nu på ruten mellem Belfast og Birkenhead (Liverpool), indtil starten af 2021, hvor den bliver afløst af den nybyggede STENA EMBLA. Planen var ellers, at en anden unavngiven færge skulle havde været indsat indtil STENA EMBLA var blev leveret.

STENA MERSEY netop afgået fra Belfast d. 9/6-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Kilde: NI Ferry Site

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →