
Det blev EW Finland som vandt Ålands landskapsregerings udbud af ruten Svinö – Degerby (Föglölinjen), med opstart d. 29. februar 2024. Kontrakten er på 4 år, med option på yderligere 2 år.
EW Finland kom med et bud på 1,2 millioner euro om året, hvilket var meget lavere end forventet og måtte derfor indsende yderligere dokumentation på prisen. Rederiet Ansgar som i dag har kontrakten på ruten vil ikke klage over valget af EW Finland.
EW Finland har dermed vundet 3 ruter på Åland i år, da de tidligere også har vundet ruten Åva – Osnäs og Tvärgående linjen. Sammen med Nordic Jetline som er en del af samme koncern, har de nu kontrakten på flertallet af ruterne på Åland. Dette bekymrer Ålands landskapsregerings infrastrukturminister Christian Wikström, som vil undersøge hvordan fremtidige udbud kan laves, så der bliver mere spredning på hvem som vinder dem og dermed mere konkurrence.
Kilder: Ålands Radio og Ålands Radio