EXPEDITION solgt til Vestland Classic

Fotomanipulet billede af VESTLAND ADVENTURER. © Vestland Classic

Det norske rederi Vestland Classic har købt krydstogtskibet EXPEDITION og skibet har i den forbindelse skiftet navn til VESTLAND ADVENTURER.

VESTLAND ADVENTURER blev leveret som KATTEGAT i 1972 til Jydsk Færgefart og indsat på ruten Grenå – Hundested, hvor den sejlede indtil udgangen af 1977. Den blev derefter solgt til P&O Normandy Ferries og indsat mellem Dover og Boulogne. I 1986 kom den til Viking Line, hvor den sejlede på ruten Kapellskär – Mariehamn som ÅLANDSFÄRJAN. Her sejlede den indtil 2008, hvor den blev solgt.

I 2008 blev den ombygget til krydstogtskib på Aker Yards i Finland og indsat som krydstogtsskib primært i polarområderne. Den vil efter salget fortsætte med at sejle i de områder.

Kilde: Vestland Classic

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →