EXPRESS 4 ramt af motorproblemer søndag eftermiddag

EXPRESS 4 ankommer til Sjællands Odde d. 17/7-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Molslinjens hurtigfærge EXPRESS 4 fik i går eftermiddags hydraulik problemer i styrbord side, da den var på vej fra Odden til Aarhus. Det betød at de 2 motorer i styrbord side ikke virkede, og den derfor kun kunne sejle på de 2 bagbord motorer.

Den måtte derfor havde hjælp af en slæbebåd til at lægge til i Aarhus, og blev dermed lidt over en halv time forsinket.

Desuden måtte den opgive at sejle dens sidste dobbelttur søndag. Det var dog ikke noget passagererne opdagede da Molslinjen i stedet for indsatte EXPRESS 2, som netop var kommet tilbage fra værtsophold i Frederikshavn.

EXPRESS 2 ankommer til Sjællands Odde d. 17/7-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Opdateret 16:45: Molslinjen har fået fikset problemerne i løbet af natten, så EXPRESS 4 har sejlet til tiden mandag.

Kilde: Jyllands-Posten

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →