ForSea varsler fyring af 70 ansatte

HAMLET i Helsingør 12/5-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Ifølge den svenske avis Dagens industri (DI), vil rederiet ForSea fyre 70 ud af de ca. 500 fastansatte i rederiet. Årsagen er den økonomiske afmatning, som følge af Covid-19.

Kristian Durhuus, som er administrerende direktør i ForSea, siger til DI, at trafikmængden faldt med 80%, da corona pandemien startede. Selvom der er kommet lidt mere gang i trafikken her under sommeren, så er trafikmængden stadig 40% under hvad den var sidste år.

Som en følge af afskedigelserne, vil bistrobaren LAT56 ombord på HAMLET lukke permanent, da den allerede før Covid-19, ikke var særlig rentabel. Det er dog stadig planen at sejle med 20 minutters intervaller.

Kilde: Dagens industri

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →