Fred. Olsen chartrer VITTORIO M

VITTORIO M under navnet MILENIUM DOS i Malaga d. 14/2-2014. Foto: Frans Truyens

Rederiet Fred. Olsen, som sejler mellem de Kanariske Øer, har chartret hurtigfærgen VITTORIO M af italienske Liberty Lines. Færgen vil i forbindelse med chartreaftalen skifte navn til BARLOVENTO EXPRESS. Den vil blive indsat på ruten Las Palmas de Gran Canaria – Morro Jable i slutningen af december, hvor den vil afløse BENTAGO EXPRESS.

BENTAGO EXPRESS vil i stedet blive flyttet til den nye rute mellem Valverde på El Hierro og Los Cristianos på Tenerife, som har opstart d. 31. december.

BENTAGO EXPRESS. © Fred. Olsen

VITTORIO M var indtil slutningen af november, ejet af den spanske rederi koncern Armas Trasmediterránea, hvor den sejlede under navnet CIUDAD DE CEUTA. Dette rederi er konkurrent med Fred. Olsen på flere ruter mellem de Kanariske Øer, så det er nærliggende at tro, at de ikke ville sælge CIUDAD DE CEUTA direkte til Fred. Olsen, men så har måttet bruge Liberty Lines, som stråmand til at få fat i færgen.

Kilder: Fred. Olsen, Shippax og Ferrybalear

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →