
Det tyskejede rederi FRS Iberia, har meddelt at de nedlægger tre af deres spanske ruter.
De Baleariske Øer
Her vil rederiet lukke de to ruter Ciutadella de Menorca – Alcúdia (Mallorca) og Ibiza – Formentera, som FRS Iberia åbnede i sommers.
Ruten Ciutadella de Menorca – Alcúdia (Mallorca), som bliver betjent af hurtigfærgen CEUTA JET, vil have sidste afgang onsdag d. 15. december.
Mens ruten Ibiza – Formentera, som blev betjent af hurtigfærgen SAN GWANN, reelt allerede lukket d. 28. august, i forbindelse med at SAN GWANN havde en grundstødning udfor Ibiza, og aldrig kom i drift igen, og der ikke blev indsat nogen reservefærge på ruten.

Motril – Melilla
Endelig vil de også lukke ruten mellem spanske Motril og den selvstyrende spanske by Melilla på kysten af Nordafrika. Denne rute bliver i øjeblikket betjent af hurtigfærgen ALGECIRAS JET, og vil have sidste afgang d. 11. december.

Motril – Melilla ruten var en af de to ruter, som FRS Iberia overtog fra spanske Naviera Armas i 2018, da Naviera Armas overtog rederiet Trasmediterranea. Den anden rute mellem Huelva og De Kanariske Øer, stoppede FRS Iberia med at sejle på d. 29. juli i år.
Kilder: FRS Iberia og ShipPax
