
Det italienske rederi Grandi Navi Veloci (GNV) har indgået en aftale med det kinesiske værft Guangzhou Shipyard International, om at de skal installere 132 ekstra kahytter på RoPax færgen GNV POLARIS, så det samlede antal kommer op på 371.
GNV POLARIS blev leveret fra det kinesiske værft i oktober 2024, som den første færge i en serie af 4 RoPax færger. Under bygningen af færgerne blev værftet og rederiet enige om at ændre i specifikationerne på færgerne, så de ville få flere kahytter. Da bygningen af GNV POLARIS på det tidspunkt var så fremskreden, blev det på det tidspunkt besluttet at GNV POLARIS ikke skulle ændres, men kun de efterfølgende 3 færger.
GNV POLARIS skal snart afgå til Kina, hvor ombygningen vil starte i begyndelsen af 2026, så den kan være klar igen til drift i sommersæsonen 2026.
Kilde: Shipping Italy
