Godby Shipping oplægger endnu en RoRo færge i Kotka

MISTRAL i Dublin d. 10/6-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Spanske Baleària har ikke valgt at forlænge chartreren på RoRo færgen MISTRAL, som de chartrede i januar. Den har været indsat på ruten Huelva – Las Palmas de Gran Canaria – Santa Cruz de Tenerife for Canary Bridge Seaways.

Den er derfor afgået fra Huelva i Spanien, og forventes at ankomme til Kotka i Finland d. 9. maj, hvor den vil blive oplagt sammen med MISANA og MISIDA som ankom i april. Dermed er 5 ud af de 7 RoRo færger som Godby Shipping råder over oplagt, da BALTICA og MIDAS er oplagt i Mariehamn. Kun LINK STAR og MIMER er ude på charteropgaver.

Kilde: Ålands sjöfart

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →