Grimaldi Lines får 6 måneders kontrakt på Civitavecchia – Arbatax – Cagliari

CATANIA. © Grimaldi Lines

Det er ikke lykkedes det italienske transportministerium at finde et rederi til den 5-årige kontrakt på Civitavecchia – Arbatax – Cagliari ruten, som der har været i udbud ad flere omgange i løbet af i år. Et nyt udbud vil blive afviklet i løbet af efteråret.

Imens er der blevet indgået en aftale med Grimaldi Lines, som betyder at de kommer til at betjene ruten fra d. 23. september, og de næste 6 måneder frem. De vil benytte RoPax færgen CATANIA på ruten.

Indtil nu har det været rederiet Tirrenia, som har sejlet på ruten med tilskud fra den italienske stat.

Kilde: Shipping Italy

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →