Grønt tilskud til 11 indenrigsfærger

© Transportministeriet

Trafikstyrelsen har nu gennemgået de 32 ansøgninger, omkring tilskud til omstilling til en grønnere indenrigsfærgefart i Danmark. På den baggrund er der blevet tildelt støtte til 9 kommunale (10 færger) og 1 kommerciel ansøgning.

“De danske indenrigsfærger binder vores land sammen og er helt afgørende for mange lokalsamfund. Samtidig er de en vigtig brik i den grønne omstilling, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan se frem til mere grøn sejlads på elleve færger. Det er alle projekter, der opfylder vores ønsker om grøn omstilling, og derfor vil det gøre gavn for både klimaet, lokalsamfundet og de mange passagerer.”

Benny Engelbrecht, transportminister.

De 10 ansøgere får i alt 230,7 millioner kroner i støtte, hvilket svarer til 25% af deres udgifter. En del ansøgningerne var ifølge Trafikstyrelsen ikke modne nok, og fik derfor ikke del i støtten.

“Interessen har været overvældende, og det er en rigtig god nyhed, at vi har fået så mange gode ansøgninger, at alle pengene kommer ud og gør en forskel for den grønne omstilling. Der er også projekter, der desværre ikke kom med i denne omgang, og jeg håber, at de vil arbejde videre med de gode tanker og ambitionen, og eventuelt søge igen til næste år, hvor de sidste 50 mio. kr. til grøn omstilling af kommunalt drevne indenrigsfærger skal udmøntes.”

Benny Engelbrecht.

Listen over tildelt støtte:

Faaborg-Midtfyn Kommune: Faaborg – Avernakø – Lyø (Ny færge)
• Forventet CO2-reduktion: 31.800
• Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 24,6
• Indstille tilskud (mio. kr.): 24,6

Randers Kommune: Udbyhøj Kabelfærge (Retofit til el)
• Forventet CO2-reduktion (ton): 2.700
• Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 1
• Indstille tilskud (mio. kr.): 1

UDBYHØJ KABELFÆRGE d. 9/7-2015. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Slagelse Kommune: Stigsnæs – Agersø (Retofit til el)
• Forventet CO2-reduktion (ton): 18.900
• Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 6
• Indstille tilskud (mio. kr.): 6

Slagelse Kommune: Stigsnæs – Omø (Ny færge)
• Forventet CO2-reduktion (ton): 41.300
• Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 28,9
• Indstille tilskud (mio. kr.): 28,7
Slagelse Kommune: Stignæs – Omø har fået delvist tilsagn. Der er ansøgt om 28,9 mio. kr., men da der er søgt til kabler ved Stigsnæs Havn i begge Slagelse Kommunes projekter, nedskrives dette projekt med 175.000 kr.

Svendborg Kommune: Svendborg – Skarø – Drejø (Ny færge)
• Forventet CO2-reduktion (ton): 23.100
• Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 25,4
• Indstille tilskud (mio. kr.): 25,4

Venø Færgefart: Kleppen – Venø (Retofit til el)
• Forventet CO2-reduktion (ton): 7.100
• Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 3,1
• Indstille tilskud (mio. kr.): 3,1

ÆrøXpressen A/S: Rudkøbing – Marstal (Retofit til el)
• Forventet CO2-reduktion (ton): 43.900
• Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 7,5
• Indstille tilskud (mio. kr.): 7,5

ÆRØXPRESSEN i Marstal d. 30/11-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Kalundborg Kommune: Havnsø – Nekselø og Havnsø – Sejerø (Ny færge)
• Forventet CO2-reduktion (ton): 40.000
• Karakter: 4
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 66,5
• Indstille tilskud (mio. kr.): 36,1
Det er antaget, at trefjerdedele af den forventede CO2 reduktion fra Kalundborg Kommunes projekt vedrører ruten Havnsø-Sejerø. Der er givet delvist tilsagn. Der er ansøgt om 66,5 mio. kr. til et kombineret projekt for begge ruter. Trafikstyrelsen har indstillet, at der støttes med 36,1 mio. kr. til et revideret projekt, der alene omfatter Sejerø-ruten.

Lolland Kommune: Kragenæs – Femø (Ny færge)
• Forventet CO2-reduktion (ton): 23.300
• Karakter: 3
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 26,7
• Indstille tilskud (mio. kr.): 26,7

Ærø Kommune: Ærøskøbing – Svendborg (Nye færger)
• Forventet CO2-reduktion (ton): 191.700
• Karakter: 3
• Ansøgt tilskud (mio. kr.): 102,1
• Indstille tilskud (mio. kr.): 71,6
Der er givet delvist tilsagn. Der er ansøgt om 102,1 mio. kr. til et projekt til indkøb af to nye færger, der udvider kapaciteten på ruten. Trafikstyrelsen har indstillet, at der støttes med 71,6 mio. kr. til et revideret projekt, der omfatter anskaffelse uden statslig medfinansiering af kapacitetsudvidelse.

Foreløbig design af de evt. kommende færger. © OMT / Ærø Kommune

Kilde: Transportministeriet

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →