Indsættelsen af COLOR HYBRID udskudt endnu en uge

COLOR HYBRID. Foto: Ulstein/Per Eide Studio

COLOR HYBRID der skulle havde været indsat mellem Sandefjord og Strømstad fredag d. 9. august, er blevet udskudt en uge, til fredag d. 16. august.

Det har vist sig, at gennemføring af testprogrammet og klargøring af COLOR HYBRID tager længere tid end planlagt, og derfor har Color Line besluttet at udsætte indsættelsen med en uge. Faktisk skulle COLOR HYBRID allerede havde været d. 26. juli, men det måtte også udsættes, da den endnu ikke var leveret på det tidspunkt.

BOHUS fortsætter derfor med at sejle den ekstra uge, så der stadig vil være fuld fartplan.

Kilde: Color Line

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →