Johan Röstin forlader stillingen som direktør i ForSea

TYCHO BRAHE i Helsingør 12/5-2019. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Rederiet ForSea som sejler mellem Helsingør og Helsingborg, har i dag offentliggjort, at deres administrerende direktør Johan Röstin fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Det har været et privilegie at lede ForSea i næsten tre år. Virksomheden har rykket sig langt på kort tid, og jeg er stolt af at have bidraget til de mange forandringer, vi har gennemført, og de resultater, vi har opnået. Jeg har besluttet, at det er det rigtige tidspunkt at fratræde min stilling, og jeg har lavet en aftale med bestyrelsen om at forlade ForSea. Det sker med øjeblikkelig virkning, men jeg vil være tilgængelig for den fungerende direktør, hvis det bliver nødvendigt.”

Johan Röstin.

Bestyrelsen værdsætter det engagement, som Johan Röstin har lagt i arbejdet med ForSea. Johan har stået i spidsen for at skabe et nyt brand, en stærkere organisation og har igangsat virksomhedens grønne rejse. Vi vil gerne takke Johan for hans bidrag til at lede virksomheden afsted på en ny vej og nå disse vigtige milepæle.

Rasmus Christiansen, bestyrelsesformand i ForSea.

Bestyrelsen har indledt processen med at finde en ny administrerende direktør. I mellemtiden vil Jens Ole Hansen, den nuværende Chief Operating Officer (COO), fungere som administrerende direktør.

Kilde: ForSea

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart, på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →