Lastbil trillede af MARY og endte i Limfjorden

MARY i Sundsøre d. 29/9-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Tirsdag morgen, da færgen MARY nærmede sig Hvalpsund, og dermed tog farten af, trillede en lastbil med hænger ud over stævnen på den. Chaufføren havde nemlig glemt at trække håndbremsen, da han forlod lastbilen, for at drikke en kop kaffe ombord på færgen.

https://www.youtube.com/watch?v=v1F9cs-L2Ng

Trafikken på ruten mellem Hvalpsund og Sundsøre måtte derfor aflyses resten af dagen, da MARY havde fået ødelagt rampen, samt at lastbilen lå i indsejlingen til Hvalpsund, og derfor først skulle bjærges på land.

 

Hvalpsund-Sundsøre Færgefart har mens MARY er på værft i Thyborøn, chartret færgen SLEIPNER-FUR af Fursund Færgeri, og har dermed fra onsdag morgen kunne genoptage normal sejlads på ruten.

SLEIPNER-FUR oplagt på Fur d. 29/9-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Kilder: TV2 Nord og TV2 Nord

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →