Levante Ferries har åbnet deres nye rute mellem Grækenland og Tyrkiet

SMYRNA DI LEVANTE. © Levante Ferries

Det græske rederi Levante Ferries, indviede mandag d. 10. oktober deres nye rute mellem Thessaloniki (Grækenland) og Izmir (Tyrkiet). En rute som de annoncerede tilbage i juni 2019. Der er 3 ugentlige dobbeltture på ruten.

Ruten betjenes af færgen SMYRNA DI LEVANTE, som rederiet købte netop tilbage i juni 2019. Færgen har siden gennemgået en større ombygning. Da de købte den, var den på vej til ophugning i Tyrkiet. SMYRNA DI LEVANTE blev leveret i 1977 til Deutsche Reichsbahn, som ROSTOCK. Efter at have været lidt rundt i Østersøen, blev den i 2007 indsat for polske Unity Line mellem Ystad og Swinoujscie under navnet KOPERNIK, hvor den sejlede indtil slutningen af februar 2019, hvor den som nævnt blev solgt til ophugning.

KOPERNIK i Ystad d. 30/8-2018. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Kilde: Levante Ferries

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →