
I løbet at efteråret, skal Søby Værft udskifte motorerne i to af Lolland Færgefart’s færger, nemlig i FEMØSUND og CHRISTINE. Alle de nye motorer bliver af mærket Scania.
FEMØSUND
For FEMØSUND vil det ske i perioden fra d. 19. oktober til d. 30. oktober. FEMØSUND vil få udskiftet sine to hovedmotorer, samt en hjælpemotor. Den brugte hjælpemotor som blev indsat sidste år i FEMØSUND efter motorhavariet, vil blive beholdt, men den skal i fremtiden kun bruges som nødgenerator.
Mens motorerne bliver udskiftet, vil FEMØSUND også blive malet i bunden, dæk, soldæk, styrehus, samt skotter indenbords og udenbords. Desuden vil rampen på færgen blive renoveret, samt stoffet på bænkene i salon, vil blive udskiftet.
Havnerenovering i Bandholm
I samme periode vil der ske en renovering af færgelejet i Bandholm, hvilket betyder at det ikke kan bruges i den periode. Stålrammen til færgerampe vil blive udskiftet, mens træet vil blive genbrugt fra den gamle rampe. Desuden vil de to tårne, som holder rampen via stålwire bliver fjernet, og der vil blive installeret hydrauliske stempler, som kommer til at sidde under rampen. Der bliver desuden opsat to nye duc d’alber ude i havnen, samt skuret på havnen vil blive erstattet.
Der vil desuden være mindre havnerenoveringer i de andre havne.
CHRISTINE

CHRISTINE vil være på værft i perioden fra d. 2. november til d. 13. november. Her vil begge hoved- og hjælpemotorer blive udskiftet. Planen er at CHRISTINE ikke skal males mens den er på værft, det vil først blive gjort næste år.
IDA som afløser

For at kunne opretholde en nogenlunde fartplan mens færgerne er på værft, har Lolland Færgefart, chartret træfærgen IDA, som vil blive brugt i dagtimerne til af sejle til Askø. Først fra Kragenæs, mens lejet i Bandholm er lukket, og derefter fra Bandholm, når lejet bliver klart igen.
ASKØ vil afløse FEMØSUND på Kragenæs – Femø ruten, samt sejle nogle enkelte aftenture mellem Kragenæs og Askø.

Når CHRISTINE sejler på værft, vil FEMØSUND afløse for hende på ruten mellem Kragenæs og Fejø.
Kilder: Lolland Færgefart og Femø Beboerforening