Massefyring varslet hos Tirrenia

RAFFAELE RUBATTINO ankommer til Napoli d. 19/6-2016. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Den italienske færgeoperatør Tirrenia, har varslet kollektiv afskedigelse af hele sit administrative personale – i alt 42 medarbejdere – som følge af en kraftig nedskalering af flåden.

Efter salget af flere færger til MSC, har rederiet kun de to søsterfærger RAFFAELE RUBATTINO og VINCENZO FLORIO tilbage. Selskabet vurderer derfor, at det ikke længere er økonomisk bæredygtigt at opretholde de nuværende administrative funktioner, og planlægger at overdrage driften til moderselskabet Moby Lines, som de allerede låner færger af.

Fagforeningerne forsøger at begrænse antallet af afskedigelser eller sikre kompensation, men der er endnu ikke opnået enighed. Forhandlingerne fortsætter i maj.

Kilde: Shipping Italy

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →