Molslinjen byder med elfærger på Kalundborg – Ballen og Bøjden – Fynshav

SAMSØ som i dag sejler mellem Kalundborg og Ballen. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Transportministeriets udbud af de to ruter Kalundborg – Ballen og Bøjden – Fynshav lukkede i dag kl. 12. Molslinjen som i dag driver de to ruter, via Alslinjen og Samsølinjen, har valgt at byde på begge ruter igen. Transportministeriet har valgt at vægte klima højest i udbuddet, og Molslinjen har derfor budt med nybyggede elfærger på begge ruter.

”Vi har i Danmark og hos Molslinjen sat os meget høje mål for vores klima-indsats, og skal vi nå disse mål, skal vi kunne drive færgerne på grøn energi. Der er elektriske færger efter vores mening det rigtige.”

Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.

Alternativt bud fra Samsø Kommune

På Kalundborg – Ballen har Samsø Kommune via deres kommunale rederi Samsø Rederi budt med færgen PRINSESSE ISABELLA, som i dag sejler mellem Hou og Sælvig. Dette bud opfylder dog ikke kravene i udbuddet, da PRINSESSE ISABELLA ikke er grøn nok. Men Samsø Kommune mener at udbuddet ikke stiller stort nok krav til bil kapaciteten, og har derfor valgt at byde alligevel.

Kilder: Molslinjen og TV2

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →