Ny passagerrekord i 2023 for Bornholmslinjen

EXPRESS 5 ankommer til Ystad d. 29/4-2023. Foto: Michael Koefoed-Hansen

De netop opgjorte passagertal for Bornholmslinjen’s 3 ruter, viser at 2023 endnu engang blev et rekordår når det gælder passagerer og biler. Der blev nemlig overført 1.993.966 passagerer, hvilket er næsten 46.000 flere end 2022, som også var et rekordår. Når det gælder biler, blev der overført 583.943, hvilket er ca. 10.000 flere end 2022.

”Vi nærmer os ganske snart den magiske grænse på to millioner færgerejsende på Bornholm. Når det bliver muligt helt at udnytte potentialet med verdens største hurtigfærge, Express 5, så er jeg overbevist om, at vi passerer de to millioner rejsende.”

Jesper Skovgaard, kommercielle direktør i Molslinjen.

Til gengæld faldt antallet af lastvogne med godt 2.000 til 43.345.

Bornholmslinjen har et håb om at 2024, bliver året, hvor antallet af passagerer kommer over de 2 millioner.

Kilde: Molslinjen

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →