
Rederiet Red Funnel, som sejler mellem Southampton og Isle of Wight, planlægger at bestille 3 nye bilfærger. Rederiets 3 bilfærger RED EAGLE, RED FALCON og RED OSPREY er bygget mellem 1994 og 1996, og er ved at nå deres designede End-of-Life.
Red Funnel forventer at kunne sende bygningen af de 3 færger i udbud senere i år, og med en forventet levering i 2028 eller 2029. Prisen for de 3 færger, forventes at blive omkring 100 millioner pund.
Red Funnel ville gerne have at de 3 færger bliver elektriske, men der er ikke nok strøm tilgængelig i Southampton til at det kan lade sig gøre. Så de bygges derfor med dieselmotorer, og designes så de nemt kan ombygges til batteri eller brint drift, når det bliver muligt at kunne levere strøm i Southampton.
Kilde: BBC
