
Det bliver den 48-årige Rolf Nielsen, som bliver ny CEO i Molslinjen, en stilling der har været ledig siden Kristian Durhuus stoppede i februar. Rolf Nielsen kommer fra en stilling som COO i Hanseatic Global Terminals i Rotterdam. Inden da har han været Vice President, Head of Hub Terminals, hos APM Terminals i Haag, efter at have bestridt flere topposter hos Mærsk.
”Molslinjen er et fyrtårn i Danmark og internationalt, når det gælder drift af passagerfærger. Rederiet har opnået flotte resultater – og nu gælder det så omstillingen til hurtigfærgedrift på strøm i verdens største elektrificeringsprojekt til søs. Den opgave kunne jeg ikke sige nej til.”
Rolf Nielsen.
Rolf Nielsen tiltræder på hovedkontoret i Aarhus den 1. januar 2027, og indtil da vil Carsten Jensen fortsætte med at varetage funktionen, som han har gjort siden Kristian Durhuus stoppede.
Kilde: Molslinjen
