Salget af EUROCARGO NAPOLI til MCL er gået i vasken

EUROCARGO NAPOLI. © Grimaldi Lines

Grimaldi Lines salg af RoPax færgen EUROCARGO NAPOLI til det nye marokkanske rederi Morocco Cruise Line (MCL), ser ud til at være gået i vasken. MCL havde ellers forudbetalt 10% af prisen, så Grimaldi Lines sendte i marts måned EUROCARGO NAPOLI til Motril, hvor den endelige betaling og overdragelse skulle finde sted. Men det er ikke sket, og den er nu tilbage i drift for Grimaldi Lines, som har indsat den på ruten Barcelona – Savona.

MCL ville havde brugt den på en ny fragtrute mellem Motril og Tanger MED.

Kilde: Shipping Italy

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →