SARDINIA VERA solgt til ophugning

SARDINIA VERA i Genova d. 1/5-2022. Foto: Michael Koefoed-Hansen

Corsica Ferries har solgt færgen SARDINIA VERA til ophugning i Tyrkiet. Den sejlede fra Vado Ligure i Italien d. 26. april, og ventes at ankomme til Aliaga i Tyrkiet d. 2. maj.

SARDINIA VERA var den 3. færge i en serie af 4 færger, som Stena Line fik bygget på det tyske værft Rickmers Werft, i perioden 1974 til 1975. Færgerne var primært beregnet til at blive chartret ud, og SARDINIA VERA har derfor aldrig sejlet for Stena Line.

MOBY VINCENT ankommer til Livorno d. 14/6-2019. Foto; Nick Tolerton

Tidligere på måneden blev søsteren MOBY VINCENT også sejlet til ophugning i Tyrkiet. Således findes snart kun færgen CORSICA MARINA SECONDA tilbage i serien, da AL MANSOUR blev ophugget allerede tilbage i 2015.

Kilder: Shipping Italy og Equasis

Om Michael Koefoed-Hansen

Redaktør og ejer af Færgenyt. Har udgivet 3 bøger om dansk færgefart på forlaget Starnia, samt drevet hjemmesiden ”The ferry site” siden 1998. ”The ferry site” hører i dag til blandt de største private hjemmesider med information omkring færger.

Se alle indlæg af Michael Koefoed-Hansen →